december 2010
november 2010
juni 2010
maj 2010
april 2010
marts 2010
februar 2010
januar 2010

december 2009

fødslen
tredje trimester
andet trimester
første trimester
skabelsen

© loye.eu
 

19. november 2009 - 39+1


Nu er der kun 6 dage til termin eller dvs. vi snyder lidt og således er der kun 2 dage til termin. Jeg bliver sat i gang kl. 11 på mandag.

Der er et par uger siden, at jeg sidst fik opdateret. Det går rigtigt godt. Vi er endelig blevet færdige med dit værelse. Du kommer ikke til at bruge det i den første tid, da du skal sove i din vugge sammen med mig og så låner far dit værelse imellemtiden.

Du har ændret din rytme og jeg mærker dig heller ikke på samme måde som tidligere, men der er altså heller ikke så meget plads mere. Jeg har virkelig nydt min graviditet og det er først her til allersidst, at generne er begyndt at komme.

Vi glæder os SÅ meget til at møde dig. Forhåbentlig kommer du også på mandag, for så kommer du lige præcist på din fars fødselsdag.

Vandrejournal:
Dato: 19/11-09
Gestationsalder: 39 uger (38+6)
Vægt: -
Blodtryk: 142/84
Urin: -
Ødemer: +
SF-mål: 3 fingre > px
Fosterpræs.: HF
Fosterskøn: 34000 gram
Fosteraktivitet: Hjertelyd + daglig aktivitet
Undersøgelsessted: Jordemoderkonsultation



5. november 2009 - 36+6


Der er gået 258 dage, og der er 22 dage tilbage. Det bliver SÅ spændende. Jeg var til jordemoder i dag og du havde vendt dig den rigtige vej. Det er vi rigtige glade for. Hun undersøgte mig indvendigt. Livmoderhalsen er blød og det er tydeligt at alle plukkeveerne den sidste tid gør et godt stykke arbejde. Sådan skal det jo helst være. Jeg skal der op igen om 14 dage og så bliver der sat en endelig dato for igangsættelse, dvs. i løbet af uge 48 hvor terminen ligger. Det er virkelig lige straks.

De far har pludselig fået travlt og gik straks i gang med dit værelse, da han kom hjem fra arbejde i dag. Du kommer jo ikke at bruge værelset den første tid, men det er nu alligevel rart, hvis meget af det kan være klart - for ingen af os ved jo hvordan det er at være en familie på 4.

Vandrejournal:
Dato: 05/11-09
Gestationsalder: 37 uger (36+6)
Vægt: -
Blodtryk: 132/83
Urin: -
Ødemer: -
SF-mål: 37 cm
Fosterpræs.: H
Fosterskøn: 3000 gram
Fosteraktivitet: Hjertelyd + daglig aktivitet
Undersøgelsessted: Jordemoderkonsultation



2. november 2009 - 36+3


Der er gået 255 dage, og der er 25 dage tilbage til termin.

Jeg håber, at mine fornemmelser er rigtige; de fortæller mig, at du har vendt dig med hovedet nedad og er i fuld gang med at lægge dig i position til fødsel. Ikke nødvendigvis nu, men om et par uger. Jeg har de sidste par dage mærket en helt utrolig tyngde i mit underliv og jeg er så besværet, hvis jeg skal gå over en længere strækning - også selv om jeg sætter farten ned. På torsdag skal jeg til jordemoder, så må vi se, hvad hun siger. Når jeg alligevel er der på torsdag, så vil jeg også gerne, at hun lige undersøger om jeg har åbnet mig. Plukkeveerne tager nemlig til og jeg har måtte aflyse en del aftaler, fordi jeg simpelt hen er nødt til at slappe mest muligt af, hvis jeg også skal kunne hente Gustav og være sammen med ham. Hvilket jeg rigtig gerne vil.

Fredag i sidste uge var jeg til kontrol på ABC-klinikken mhp. det der astma og allergi projekt, som jeg har valgt at deltage i på vegne af dig. Her tilbød de mig bl.a. at deltage i endnu et projekt, som handler om H1N1-vaccinen. Det er den vaccine uden kviksølv og besåtr mest af, at jeg skal have taget blodprøver over et par gange for at de kan se effekten af vaccinen. De skulle gerne have vaccinen i løbet af uge 46. Jeg tror godt, at jeg vil deltage, men jeg tror, at jeg vil vente til du er født med at blive vaccineret. Jeg vil beskytte dig igennem modermælken.

Åh lille skat nu varer det ikke længe inden, at vi skal hilse på hinanden. Hold fast hvor vi alle sammen glæder os.



20. oktober 2009 - 34+4


Din frækkert! Din og far og jeg var på Gentofte Hospital i dag for at få foretaget en vægtskanning og herefter tale dato for igangsættelse, men det viser sig så, at du efter 7 uger med hovedet nedad pludselig har vendt dig med hovedet op ad. Så fræk. Nu skal jeg til jordemoder om 14 dage og så må vi håbe på, at du har vendt dig rigtigt og ellers vil de forsøge med en udvendig vending af dig.

Jeg er ret sikker på, at det var i går, at du vendte dig om. Jeg fik jag og stik i maven og underlivet. Der er åbenbart massere af plads endnu!



15. oktober 2009 - 33+6


Der er gået 237 dage, og der er 43 dage tilbage til termin. I dag var hos jordemoderen. Et kort besøg, men jeg har det også bare super godt og mærker dig hver dag flere gange om dagen. Det er så dejligt. Jeg nyder virkelig min graviditet på en anderledes måde end de to forrige gange.

Vandrejournal:
Dato: 15/10-09
Gestationsalder: 34 uger (33+6)
Vægt: -
Blodtryk: 120/82
Urin: Blank
Ødemer: -
SF-mål: 33 cm
Fosterpræs.: H
Fosterskøn: 2500 gram
Fosteraktivitet: Hjertelyd + daglig aktivitet
Undersøgelsessted: Jordemoderkonsultation

Derudover talte vi om, at jeg skal skannes på tirsdag. En vægtskanning og så skal jeg ved samme lejlighed tale med lægen, om hvordan og hvorledes med igangsættelsen og forhåbentlig en dato for den. Føler lægen ikke, at hun kan tage stilling på tirsdag, så må jeg bestille tid hos en anden læge et par uger efter.
Jeg har hele tiden sagt, at jeg ikke vil gå længere end til terminen, men det er altså fint for mig, hvis det sætter mig i gang (som med Gustav) en lille uge før tid.

Vi har lige været en uge på Bornholm med daglige og lange gåture og du ændrede dit døgnmønster. Du var for det meste stille det meste af dagen, mens jeg forcerede naturen og så var du til gengæld vågen hele aften og det meste af natten.

Du fylder godt og jeg nyder virkelig at kunne mærke dine bevægelser. Jeg må sige, at jeg synes, at det er gået stærkt denne gang. Pludselig er terminen meget tæt på. Nu gælder det bare om, at blive færdig med dit værelse. Åh min lille baby interna, jeg glæder mig sådan til du bliver externa og så er det rigtigt spændende at se, om du er en dreng eller pige.



2. oktober 2009 - 32+0


Der er gået 224 dage, og der er 56 dage tilbage til termin.

I dag er første dag i min barsel. Det er helt vildt underligt at tænke på, at jeg allerede er så langt henne i min graviditet. Jeg har det stadig godt, men jeg kan bestemt også godt mærke, at jeg er væsentlig mere træt om aftenen og i løbet af dagen end tidligere. Så barslen falder bestemt på et tørt sted.

Du gemmer dig på den anden side af maveskindet og jeg får lyst til at hvine af fryd, når jeg mærker dine bevægelser. Det er en helt fantastisk fornemmelse. Om morgen skubber jeg maven helt op mod din fars ryg, så han også kan mærke dig, men hvor jeg ville jeg ønske, at han også havde muligheden for at mærke den særlige fornemmelse det er, at dele krop med et lille væsen.

I uge 42 skal jeg til jordemoder, så bliver det spændende at se, hvad hun skønner dig til og det er også i den uge, at jeg skal til tilvækstskanning. Jeg regner da bestemt med, at du følger den kurve, du har lagt fra starten med at være lidt over middel. Sådan var det også med Gustav. Derudover tror jeg også, at vi så småt skal tale om en dato for en igangsættelse lige omkring terminen i november. Den snak skal jeg have med en læge, men mon ikke snart vi får tid til den samtale?

Nu gælder det om for mig at holde mig i form, nu hvor jeg ikke har min daglige cykeltur til og fra arbejde. Så jeg skal i hvert fald i svømmehallen 1-2 gange om ugen og så skal jeg jo hente Gustav fra børnehave og de fleste dage forestiller jeg mig, at det foregår på gåben. Enten går jeg ned og henter ham og vi så tager bussen hjem eller omvendt. For gå begge veje det tror jeg altså ikke, at jeg kan.

Jeg har det godt og ingen betydelige gener, fraset en lille tendens til at få halsbrand, men det er jo ikke ualmindeligt på nuværende tidspunkt.




25. SEPTEMBER 2009 - 31+2


Der er gået 219 dage, og der er 61 dage tilbage til termin. På mandag har jeg 4 arbejdsdage tilbage og så starter min barsel. Det bliver dejligt. Jeg er glad for mit arbejde, men jeg kan også godt mærke, at jeg trænger til mange flere hvil i løbet af dagen.

Jeg kan stadig mærke dig dagligt, men der er også blevet væsentlig mindre plads til dig, så det er ikke på samme måde som tidligere. Faktisk har jeg en tid til en tryghedsskanning på onsdag (Gustavs fødselsdag), men jeg har tænkt mig at aflyse den, for jeg har det godt og så er der en anden, der kan få glæde af den skanning i stedet for.

Gustav spørger meget til dig og jeg kan godt mærke, at hans tålmodighed er ved at være brugt op; for kommer du dog ikke snart og selvføglelig gør du det. Der er 8 uger til termin. Det er snart.

Jeg glæder mig til at jeg her i løbet af oktober kan komme i gang med at gøre dit værelse klart.








18. SEPTEMBER 2009 - 30+0


Der er gået 210 dage, og der er 70 dage tilbage til termin. Jeg har det fortsat rigtigt godt og jeg nyder virkelig min graviditet, men det er altså også noget andet at være gravid, når der er en frisk snart 4-årig dreng, for det holder altså en i gang på en anden måde. Derudover betyder det virkelig meget for mig, at jeg ikke har taget så meget på som de 2 andre gange, så jeg er ikke lige så besværet.

Jeg mærker liv hver dag og dine spark er blevet mere tydelige.




11. SEPTEMBER 2009 - 29+0


Der er gået 203 dage, og der er 77 dage tilbage til termin. Jeg er nu i mit tredje og sidste trimester. Hold fast, hvor er tiden altså bare gået stærkt. Nu skal jeg også i gang med at have tage ugentlige billeder af maven, ligesom jeg gjorde med Gustav.

Det er også nu, at det begynder at gå stærkt med de sidste kilo, hvilket jeg er lidt bekymret for. Så jeg forsøger virkelig at få dyrket noget motion i form af regelmæssig cykling og gåture, lige som jeg også har skåret ned på alt det fede. Jeg har ikke taget meget på indtil videre (10 kg), når der sammenlignes med både Cirkeline og Gustav, hvor jeg tog ca. 30 kg, men det skal altså også tabes igen i den anden ende og i forvejen vejede jeg nok lidt for meget. Så det fylder meget hos mig. Jeg håber, at jeg kan holde vægten rimelig stabil. Jeg ved godt, at du skal tage på og det skal der bestemt også være plads til!

Jeg har det godt. Er træt om aftenen, men ellers føler jeg mig ikke generet af min graviditet og det er jeg rigtig glad for.