december 2010
november 2010
juni 2010
maj 2010
april 2010
marts 2010
februar 2010
januar 2010

december 2009

fødslen
tredje trimester
andet trimester
første trimester
skabelsen

© loye.eu
 

15. januar 2010


Vi er ret sikre på, at dit mavekneb er det, der også kaldes for kolik. Zoneterapien (som du var til inden nytår og efter) gav midlertidig lindring i form af god afføring, men det tog ikke gråden. Og netop gråden er nok noget af det værste og hvad som reelt kendetegner kolik. Den startede omkring kl. 15 om eftermiddagen og sluttede først omkring midnat.

Den første uge i januar var du til 5-6 ugers undersøgelse hos egen læge. Hun synes, at du var fin både i størrelse og gørelse og kunne desværre bidrage til noget yderligere i forbindelse med din kolik.

Sundhedsplejersken kom et par dage senere og vejede dig til 5,5 kg og mente, at det var alt for meget og jeg skulle "sætte dig på kur", således at der gik minimum 3 timer mellem dine måltider, selvfølgelig også for at forlænge din søvn og give mig noget mere fri. Hun mente, at det var derfor du græd så meget.

Så jeg forsøgte, men det holdt kun en dag, for når man kæmper så mange timer hver dag med en gråd, der ikke lader sig trøste, så er det svært at strække dine måltider yderligere og dermed skabe endnu mere gråd og du sov ikke bedre af den grund.

Så jeg tog en beslutning om at lytte til mig selv, for udgangspunktet må være, at jeg er den, der kender dig bedst.

Tirsdag tog jeg dig til kiropraktor og du var så tapper og bagefter var det tydeligt at mærke, at du slappede helt af. Du sov først 1½ time, mens jeg gik hjem fra Lyngby, fik mad og så sov du igen i 4 timer. Resten af aftenen og natten var noget rod. Du græd ikke kolik-gråd, men du havde et appetitspring og ville derfor gerne have mad hver time. Det stod på et døgn.

Samtidig er vi havnet i et udviklignstrin, hvor du helst ikke vil være alene og derfor har torsdagen var en dag, hvor der var sparsom med søvn. Til gengæld var natten til fredag super god og i dag har du så været til kiropraktor igen. Nu sover du.

Der er ingen tvivl om, at det hjælper. For du græder ikke længere kolik-gråd og det er tydeligt at mærke, at du slapper mere af. Så jeg krydser fingre for, at der lige går yderligere et par dage og så kan vi få oparbejdet en rytme med god søvn i løbet af dagen til dig (og indimellem også mig!).