juli 2010
juni 2010
maj 2010
april 2010
marts 2010
februar 2010
januar 2010

december 2009

fødslen
tredje trimester
andet trimester
første trimester
skabelsen

© loye.eu
 

FØDSLEN


39 fulde uger og 3 dage. I dag skal fødslen sættes i gang. Det bliver så spændende om du kommer på din fars fødselsdag eller venter så du kan få din egen dag.

Kl. 11 møder jeg på fødemodtagelsen. Her bliver jeg undersøgt indvendigt. Jeg har ½ cm livmorhals tilbage og er åbnet knap 2 cm. Så der bliver kørt en strimmel. Du har det fint og der bliver lagt en stikpille op. Herefter skal der køres yderligere en strimmel og efter en times tid kan din far og jeg tage hjem.

Vi køber frokost med hjem og så sætter vi os til at se videofilm og slapper af og ja venter på, at der skal ske noget. Veerne begynder at komme, men ikke rigtig noget, der bider eller tager til. Vi går ture med jævne mellemrum for at sætte skub i det, men det betyder ingenting. Så da kl. er omkring 23 går vi i seng og håber på, at vi kan få hvilet os inden det for alvor går løs. Kl. 03 vågner jeg med tiltagende veer og hen over den næste time er de regelmæssige med 3-5 minutters interval.

Vi ringer til fødemodtagelsen og de beder os om at møde ind. Her bliver jeg undersøgt. Veerne er regelmæssige, men jeg har stadig ½ cm livmorhals og er fortsat kun 2 fingre åbne. Jeg får et lavement i håbet om at det sætter skub i sagerne. Kl. er 04 og vi får tilbudt en seng. Veerne går helt i sig selv og vi får sovet 4 timer.

Omkring kl. 11 bliver jeg undersøgt igen. Der er stadig ikke sket noget som helst. Så jeg får lagt nr. 2 stikpille op og bliver sendt hjem. Jeg skal komme tilbage kl. 16, hvor man vil tage vandet, hvis der fortsat ikke er sket noget.

Vi tager hjem og får slappet af og veerne kommer tilbage og bliver mere og mere kraftige og da vi ankommer til fødemodtagelsen kl. 16 er der godt gang i dem. Desværre arbejder de ikke med mig, så jordemoderen Karoline Worm (skønne, skønne menneske) er lige lidt ekstra hård ved mig og det giver knap ½ cm mere. Der er travlt og hun vil undersøge om der er en fødestue klar til os. Kl. 17.30 kan jeg næsten ikke klare veerne og beder din far om at hente jordemoderen. Han kommer tilbage og siger, at hun er ved at få styr på en stue til os.

Kl. 18 ankommer vi til fødestuen og jeg betegnes som værende i fødslen. Jeg har bedt om epidural og hun oplyser mig om evt. bivirkninger. På det tidspunkt havde jeg åbnet mig 4-5 cm, livmoderhalsen udslettet. Kl. 19.30 tager jordemoderen vandet. Kl. 21 blev der lagt vestimulerende drop og jeg går fra 4 veer på 10 minutter til 5 veer og kl. 21.35 er jeg 10 cm åben. Kl. 21.50 får jeg pressetrang og på 3. presseve kl. 21.55 den 24. november 2009 (på din egen dag) er du ankommet til verden.

Det har helt klart været den bedste af mine 3 fødsler og det har efterladt mig med en fantastisk fornemmelse i kroppen. Sådan en fødsel vil jeg gerne opleve igen.

Og du Harald eller Rahald som din bror siger; du er så skøn og ligner lidt din storesøster, men mesf af alt er du jo din egen. Du vejede ved fødslen 3710 gram og var 52 cm lang. Så du vejede mere end dine søskende til gengæld var du en 1 cm kortere - men mon ikke du indhenter den?

Vi tog hjem fra hospitalet dagen efter. Gustav kom og hentede os sammen med mormor.