juli 2010
juni 2010
maj 2010
april 2010
marts 2010
februar 2010
januar 2010

december 2009

fødslen
tredje trimester
andet trimester
første trimester
skabelsen

© loye.eu
 

6. februar 2010


Der er godt nok ikke den samme tid eller det samme overskud til at opdatere din hjemmeside, som jeg kunne ønske mig - men du er altså en hård bandit og du sørger for, at vi har hænderne fulde.

Du har været til kiropraktor 4 gange og jeg er ret overbevist om, at vi er kommet kolikken til livs, men det betyder altså ikke, at vi har nogle stille og rolige aftner. Overhovedet ikke.

Du sover faktisk godt om natten og langt op ad formiddagen, men fra klokken er et sted mellem 12 og 14, så er det også slut med søvnen for dit vedkommende. Herefter powernapper du allerhøjst en 15-20 minutter et sted mellem 4-5 gange og ellers er du vågen frem til ca. kl. 21, hvor så begynder at være mere end træt, men stadig ikke vil give dig og falde i søvn og så kommer der en masse bøvl fra dig de næste par timer. Absolut ikke kolikgråden, men hold fast du brokker dig højt og længe. Når klokken så bliver omkring 23-24 så går du nærmest omkuld af træthed.

Vi har prøvet alle tricks. Nu har vi besluttet, at vi må bide i det sure æble og krydse fingre for, at det snart går over igen.

Ellers er du ved at være væsentlig mere glad end du har været tidligere, - og det er altså smadder rart at få lov til at opleve det.

Jeg er blevet kontaktet af magasinet BABY af forældre og børn. De kommer på tirsdag og interviewer mig til en artikel om kolik. Det synes jeg er spændende.