29. december 2010 (13 måneder og 5 dage)
Så er vi snart ved vejs ende. Det har været et år i rivende udvikling for dig, sådan bliver de næste mange år. Uden tvivl.
Du er så småt begyndt at tale og siger ting som:
Bøh
Ba-bu
Hej
Mam (= mad)
Det går fortsat godt i vuggestuen, om end det har været et efterår og en vinter med meget sygdom. Du er ved at opbygge et immunforsvar og der skal næsten ingen ting til før du bliver syg. Du har været meget hjemme og det har været lidt af en opgave alene at få det til at gå op i forhold til mor og fars arbejde.
Du elsker at lege med Gustav og ser op til ham. Alt hvad han gør, det skal du også prøve og de betyder, at du indimellem får bragt dig selv i nogle lidt kedelige situationer, men så kommer vi dig til hjælp. Det er heller ikke altid, at Gustav synes, at det er en god idé, at du render lige i røven på ham og nogle gange bliver han rigtig sur på dig og råber ad dig. Du tager det heldigvis i stiv arm og så råber du bare tilbage på dit eget sprog.