juli 2010
juni 2010
maj 2010
april 2010
marts 2010
februar 2010
januar 2010

december 2009

fødslen
tredje trimester
andet trimester
første trimester
skabelsen

© loye.eu
 

31. december 2009


Jeg får simpelt hen ikke opdateret din dagbog lige så ofte, som jeg gerne vil. Desværre. Hænderne er fulde.

Du er i dag - nytårsaften - 5 uger og 2 dage. Du lider af mavekneb og det er en frygtelig affære for dig. Det gør så ondt i din mave. Vi har til lægen lige inden jul. Du har meget luft i maven og det er svært for den at passere i din tyktarm og det driller dig. Der er ikke så meget at gøre ved det. Jeg kan forsøge at undgå forskellige ting i min kost, fx appelsinjuice, komælk o.a. og ellers må vi bare vente på at dine tarme er mere udviklet. Vi forsøger os også med zoneterapi. Du har fået en gang og det lod til at have en lille effekt i. Vi krydser fingre.

Det er specielt om aftene, at det gør allermest ondt på dig og så græder du i små 2 timer. Ikke uafbrudt, men det er så hjerteskærende og jeg synes virkelig, at det er svært at være vidne til. Din far er rigtig godt til at takle det. Han sidder lige så stille med dig og rummer dig og venter på, at det går over. Det er godt, at vi har din far.

Lige inden jul var vi til undersøgelse på Gentofte Hospital, hvor vi deltager i et projekt over de næste 3 år omkring astma og allergi. Her blev du målt til 55,5 cm og vejet til 4780 gram. Det er da en sjat, at du er vokset siden fødslen.

Gustav kalder dig Rahald, hvilket jeg synes er rigtigt sødt. Så mon ikke det bliver de kælenavn?


17. december 2009


Nu er du 3 uger gammel. Du sover stadig godt i løbet af dagen, men allerhelst vil du sove på maven af enten mor eller far. Det er her du finder allermest ro.

14 dage gammel startede vi op på d-dråber, men du begyndte at presse meget, så vi er stoppet igen og så må vi forsøge os, når du er et par måneder og din mave forhåbnetlig mere udviklet.

Du sover godt i klapvognen, når vi er ude og gå, hvilket er rart - men efter 2 timer så vågner du op og forlanger mad. Så turene bliver tilpasset efter 2 timer, så jeg ikke skal ende med at sidde og amme dig uden for i det her kolde vintervejr.


3. december 2009


10 dage gammel. Mælken er løbet godt til og du tager fint på. I dag havde vi besøg af sundhedsplejersken. Du vejer nu 3900 gram. Så det er rigtigt godt. Du er en stille lille fyr, der sover og spiser og skider: Lige efter bogen. Der kommer så småt flere og flere vågne øjeblikke, men det er altså kun vågne øjeblikke. Fars barsel er lige straks slut og så skal hverdagen i gang her hjemme, det er jeg rigtig spændt på, men jeg er ret sikker på, at vi to nok skal klare det.

Gustav er blevet mere interesseret i dig og det er vi rigtig glade for. Han har haft brug for tid og det har han fået. Han er så omsorgsfuld og kærlig overfor dig.

Din far og jeg har på dine vegne sagt ja til at deltage i et projekt på Gentofte Hospital omkring astma og allergi. Det strækker sig over 3 år. Jeghar været med siden jeg var gravid i 24. uge. Enten er jeg i forsøgsgruppen eller også er jeg i kontrolgruppen, hvor jeg enten får øget møngde fiskeolie og d-vitamin eller olivenolie og kalk. Jeg har fået foretaget 2 undersøgelser, nu er det dig, der skal have foretaget resten.

I går blev der taget en næse-svælg prøve fra dig samt en afføringsprøve.

Jeg vil virkelig prøve at få opdateret din hjemmeside regelmæssigt og i hvert fald sørge for, at der bliver lagt billeder ind i fotoalbummet, så familien kan følge med i din udvikling.